Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Alt om knytning: knuder, teknik og arbejdsindsats

Alles rund ums Knüpfen: Knoten, Technik und Aufwand

Alt om knytning: knuder, teknik og arbejdsindsats

Har du nogensinde tænkt over, hvad der gemmer sig bag den fine, tætte luv i et håndknyttet tæppe?

Knytningen

Håndknyttede tæpper bliver til på en særlig ramme, den såkaldte knyttestol . Den forberedes individuelt hver gang, alt efter hvilken bredde tæppet skal have.

Præcis som ved vævning bliver først de lodrette kædetråde på knyttestolen spændt op. Her er det meget vigtigt, at de forbliver stramme, så tæppet senere ikke får bølger eller ujævnheder. 



Nu kommer det vigtigste trin: 
Selve luvtråden – altså det, der senere udgør tæppets overflade – bliver knyttet i hånden. Hver enkelt knude strammes til, og sådan opstår det ønskede mønster, knude for knude, præcis efter forlæg eller helt frit improviseret.
Så snart en række er knyttet færdig, bliver islætstråden vævet ind - skiftevis ført over og under de opspændte kædetråde og derefter med en metalkam presset tæt ind mod knuderne. Sådan sikres det, at knuderne sidder lige og fast på det rigtige sted, og at der opstår en tæt struktur. Kædetråden giver knuderne – og dermed det tæppe, der er ved at blive til – ekstra hold og fasthed.

Knuderne i et håndknyttet tæppe er nøglen til kvalitet og holdbarhed. Der findes forskellige knudetyper, som ikke kun påvirker tæppets struktur, men også dets udseende, dets robusthed og måden, det føles på.

Afhængigt af provins, design og anvendelsesformål bruges forskellige knudetyper. 

Her kaster vi et blik på de mest kendte knytteteknikker og deres særpræg:

Senneh-knude (persisk knude)

Senneh-knuden kaldes også dobbeltknude, asymmetrisk knude og persisk knude. Den står for den mest kendte og mest traditionelle knytteteknik.

 

Hvordan fungerer den?

Senneh-knuden slynges kun om én kædetråd, hvorefter tråden føres åbent bag om den tilstødende kædetråd, så de to ender adskilles af en enkelt kædetråd. Knuden kan være åben mod venstre eller mod højre.

Hvad gør den særlig?

Senneh-knuden egner sig især til meget fine og detaljerede mønstre med en høj knudetæthed.

Den anvendes typisk til persiske tæpper, især i provinserne Tabriz, Isfahan eller Nain . 

     

    Ghiordes-knude (tyrkisk knude)


    Ghiordes-knuden, der også kaldes enkelt knude, symmetrisk knude eller tyrkisk knude, er særligt modstandsdygtig.

     

    Hvordan fungerer den?

    Tråden løber ud under den ene kædetråd, vender tilbage mod forsiden og slynges om begge kædetråde, så der dannes en kraveformet knude. Til sidst trækkes enderne gennem midten, så de kommer frem mellem de samme kædetråde.

    Hvad gør den særlig?

    Ghiordes-knuden er typisk for tyrkiske, kaukasiske og turkmenske tæpper, som imponerer med deres robuste struktur og traditionelle design.

     

      Den tibetanske knude

      Den tibetanske knude er en særlig knytteteknik, der skaber et meget blødt tæppe med et tæt udtryk og en plysset luv.


      Hvordan fungerer den?

      Ved den tibetanske knude lægges garnet over en stang og slynges om to eller flere kædetråde. 

      Når en række er færdig, skubbes stangen nedad og bankes fast med trækøllen. Metalkammen sørger for, at garnet sidder fast på det rigtige sted.

      Til sidst skæres løkkerne op, og stangen fjernes – sådan opstår en særligt blød og plysset luv.

      Hvad gør den særlig?

      Den tibetanske knude findes især i nepalesiske og tibetanske tæpper, som imponerer med deres tætte, bløde overflade.


      Knudetætheden

       

      Knudetætheden er en af flere vigtige faktorer, når håndknyttede tæpper skal placeres i forhold til værdi.

      Men den spiller også en vigtig rolle for det æstetiske.
      Du kan forestille dig knuder som opløsningen/antallet af pixels på en skærm. Jo flere knuder eller pixels, jo skarpere bliver billedet.

      Er du for eksempel begejstret for finforgrenede blomstermønstre med perfekt symmetri, kræver det en høj knudetæthed.

      Til et rustikt look eller et enkelt ensfarvet tæppe kan knytningen uden problemer være lidt grovere.

      I tæppernes verden gælder derfor følgende regel: jo flere knuder, jo mere arbejde / jo mere koster tæppet.

      Naturligvis spiller faktorer som det anvendte materiale, alder, stand, oplag osv. en lige så vigtig rolle, når værdien af et tæppe skal fastsættes.

       

      Knudetætheden kan ved hjælp af tæppets bagside anslås groft: 

      Du tæller antallet af knuder på en centimeters længde, multiplicerer med 100 og sætter resultatet i anden potens. Tætheden kan dog variere en smule afhængigt af knytteteknik og hen over fladen.

      Tæpper med en knudetæthed på 40.000 til 180.000 knuder pr. m² har et groft og rustikt udtryk. Denne knudetæthed finder man ofte hos Berbertæpper eller moderne designertæpper med abstrakte mønstre.


       

      180.000 til 400.000 knuder pr. m² har ofte persiske tæpper af høj kvalitet med detaljerige mønstre og ornamenter. 

      Tæpper med en knudetæthed på 500.000 til 1.000.000 knuder pr. m² og derover giver mulighed for ekstremt fine og detaljerige mønstre. Især silketæpper knyttes så fint.

       

      Der findes faktisk også enkelte tæpper, som er knyttet endnu finere. De er dog undtagelsen og ses kun sjældent.

      Naturligvis har vi også et par af den slags stykker i sortimentet. Spørg os gerne om dem ved dit næste besøg, hvis det har din interesse!


      Knyttearbejdet 

      Har du nogensinde tænkt over, hvor lang tid det tager at knytte et håndlavet tæppe?

      Svaret er fascinerende, og det viser, hvor meget hengivenhed der ligger i hver enkelt knude.

      Som eksempel tager vi et moderne tæppe med en størrelse på 240 x 170 cm og en knudetæthed på 160.000 knuder pr. m².
      Til dette tæppe skal der derfor i alt 640.000 knuder knyttes.

      Erfarne knyttere klarer i gennemsnit 10.000 knuder pr. dag – det vil sige, at dette tæppe tager ca. 64 arbejdsdage at fremstille. Ved en arbejdsuge på seks dage svarer det til cirka to til tre måneders arbejde.

       

      Men ikke alle håndknyttede tæpper er ens, og mange faktorer påvirker, hvor hurtigt der kan knyttes:

       

      Knytternes erfaring – Jo mere rutinerede hænderne er, desto hurtigere glider de hen over væven.

       

      Mønstret – Enkle, gentagne mønstre eller ensfarvede tæpper går hurtigere at lave end detaljerige ornamenter eller kunstfærdige blomstermotiver. 

       

      Materialerne  – Silke er mere glat og sværere at arbejde med end grov fåreuld.

       

      Knudeteknikken – En fin knude som den persiske Senneh-knude kræver mere tid end grovere teknikker.

       

      Arbejdsomfang – Jo større et tæppe er, desto længere tid tager fremstillingen – helt logisk.

      Men ikke sjældent er tæppeknytning kun en bibeskæftigelse, som for eksempel landmænd udøver i dårligt vejr.
      Knyttetiden for et tæppe forlænges derved naturligvis tilsvarende.

      Én ting er sikkert: Hvert eneste håndlavede tæppe er resultatet af månedlang hengivenhed, århundredgammel viden og utrættelig fingerfærdighed!

      Read more

      Gewebt vs. Geknüpft

      Vævet vs. knyttet

      De første håndlavede tæpper i Orienten opstod, fordi mennesker søgte komfort og varme – de gav ly for den brændende sol og gjorde det mere behageligt at sidde og spise på gulvet. Men snart blev de ...

      Læs mere