Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Mønster – Sådan læser man et tæppe.

Når man forstår, hvor et bestemt mønster kommer fra, og hvad bestemte symboler står for, giver ældre tæpper fascinerende indblik i deres historie. Der var en tid, hvor man med temmelig stor sikkerhed kunne slutte sig fra et orientalsk tæppes design til det land, den by eller endda den landsby, hvor det blev vævet eller knyttet. Mønstrenes verdensomspændende udbredelse efter den store kommercielle ekspansion i begyndelsen af 20. århundrede har gjort, at det i dag er mindre tilfældet.

Mønstrene blev traditionelt tegnet op i hånden på mønsterplader – som den nedenfor – og derefter knyttet efter. I dag bliver tæppemønstrene udarbejdet digitalt og printet ud.

Ein Foto von Musterplatten, nach denen Teppiche geknüpft werden.

Der findes grundlæggende to forskellige mønstertyper: Tæppedesign kan enten fylde hele feltet med et gentaget motiv eller være bygget op omkring en dominerende medaljon.

Gennemmønstret

 

Tæpper med et gennemgående gentaget motiv kaldes også gennemmønstrede eller all-over-design.

Et af de første og mest oprindelige tæppemønstre er det såkaldte Herati-mønster. Det består af en rudeform med blomstermotiver i hjørnerne, omgivet af lancetformede blade – til dels også kaldet mahi (farsi for fisk).

Malayer Herati Muster

Den dag i dag knyttes Herati-mønstret i næsten alle persiske knytningscentre samt af nomadestammer i Iran.

Et andet mønster, der har fået stor udbredelse, er Harshang- eller krabbemønstret, som først blev brugt i Khorasan-distriktet i Persien og består af krabbelignende palmetter med åbne kløer.

Det antikke Boteh-motiv fandt hurtigt vid udbredelse i hele Persien og Indien. Sammen med Herati-mønstret hører det til de mest udbredte mønstre på orientalske tæpper. Det ses især på kaukasiske og persiske tæpper. Der er tale om et svunget, mandelformet motiv, der står oprejst og straks kan kendes på den bøjede spids. I Europa opstod heraf det nyreformede paisleymønster. Ofte er formen blevet beskrevet som en flamme – forbundet med parsernes ilddyrkelse, tilhængerne af Zarathustras lære – eller som et bøjet palmeblad. Mønstret har dog sandsynligvis sin oprindelse i en gengivelse af en cypres, som spillede en vigtig rolle inden for mange områder af persisk kunst. Boteh-mønstret findes i de mest forskellige arrangementer, i en kurvet eller retlinet stil.

Medaljoner

 

De første optegnelser om brugen af centrale medaljoner i symmetriske mønstre stammer fra persiske håndskrifter fra 15. århundrede og fandt omkring 16. århundrede vej til tæppemønstrene.

De klassiske tidlige Tabriz medaljontæpper fra denne tid var prydet med smukke, storformede medaljoner, der blev overlejret eller indrammet af kunstfærdigt tegnede blomsterspiraler.

Ein Foto von einem Nain Teppich mit einem zentralen Medaillon.
Medaljontraditionen har holdt sig gennem århundrederne og fortolkes både svunget – som ved mange tæpper knyttet i Tabriz – og retlinet – som det er tilfældet med tæpper fra Heriz eller Kazak. Ikke kun i Persien, men også i Anatolien og i Kaukasus bruges medaljoner den dag i dag, selv om geometriske former her overvejende dominerer. Medaljonen sidder i langt de fleste tilfælde centreret midt på tæppet. Sjældnere ses flere medaljoner anbragt over hinanden.

Piktogrammer 

I 18. og 19. århundrede bevægede nogle værksteder sig væk fra abstrakte mønstre og valgte i stedet motiver fra klassisk prosa og poesi. Scener fra jagten, hoflivet eller mytiske motiver blev vævet og knyttet i uld og silke, hvor finere tæpper tillader mere komplicerede og præcise gengivelser.


Manufakturerne i den iranske by Kerman (eller Kirman) var særligt dygtige til at gengive komplicerede, naturalistiske scener og hentede ofte deres inspiration i vestlige kunstværker.

Moderne piktogrammer, især fra Afghanistan, viser ofte våben eller andre symboler på de vedvarende krigeriske konflikter i regionen. 

Livets træ

Meget udbredt er Livets træ. Det står for det evige liv og er et væsentligt tema i mytologi og religion. Træerne vokser op fra feltets bund og fylder resten af tæppet med grønne grene, der er prydet med blomster eller fugle. Ofte er der ved foden af træet afbildet et vandløb eller et bassin med vandrende dyr. Selve træet symboliserer forbindelsen mellem himmel, jord og underverden.

Ein Foto eines Seidenteppichs mit Lebensbaum Motiv.

Paradishave-mønstret er typisk for den safavidiske epoke. Paradishavetæpper er prydet med en stiliseret, geometriseret gengivelse af en traditionel persisk have med finlemmede planter og træer. Det græske ord paradeisos går tilbage til det mellempersiske ord pardēs. Oprindeligt henviste ordet til de persiske kongehaver og fik først i bibelsk sammenhæng betydningen Guds have. De frugtbare og kunstfærdige kongehaver husede mangfoldige eksotiske planter og dyr og var omgivet af en mur, symbolsk for adskillelsen mellem himmel og jord. Traditionelle persiske paradishaver var rektangulære, med en flod eller et vandløb, der løber fra nord til syd og fra øst til vest og danner et kors, som deler haven i fire afsnit. Også i tæpper, der afbilder paradishaver, spiller gengivelsen af det i tørre områder yderst kostbare vand en fremtrædende rolle.

Bedeniche (Mehrab eller Mihrab)

I det såkaldte Mehrab- eller Mihrab-mønster gengives den islamiske bedeniche, der angiver bederetningen qibla altså retningen mod Mekka i moskeer. Traditionelt bruges tæpper med Mihrab-mønsteret af muslimer til bøn, og de er derfor særligt kostbare. 

Ein Foto eines Ghom Seidenteppichs mit sogenanntem Mehrab oder Mihrab Muster.